Der findes i øjeblikket seks socialøkonomiske virksomheder og erhvervsdrivende fonde i Randers kommune, og flere initiativer er på vej.

Det viser den seneste opgørelse på området.

Lige nu arbejder en gruppe på at etablere en socialøkonomisk erhvervsdrivende fond med navnet Højslet/Kronjyllands Spisekammer.

Udgangspunktet er dyrkning af lokalt producerede kvalitetsfødevarer og tilberedning og oplevelser med udgangspunkt i mad, hvilket skal skabe lokale rummelige arbejdspladser med plads til at ansætte udsatte borgere.