Det bliver den hidtidige spillende assistenttræner Henrik Hansen, der sammen med Mathias Bak overtager tøjlerne i Randers HH efter afskeden med Jan Paulsen som cheftræner.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Henrik Hansen kommer til at få mere ansvar for både træning og kampe i den sidste del af sæsonen.

Til at hjælpe sig får han en “rigtig” Randers HH’er, nemlig Mathias Bak, der selv har spillet i HH trøjen, og som i en årrække har været ungdomstræner i klubben.