Familien til den 31-årige randrusianer André Højlund Skjødt frygter for hans ve og vel, da de ikke har hørt fra ham siden fredag morgen.

Nu sætter familien en eftersøgning i gang, og han er efterlyst hos Østjyllands Politi.

Den 31-årig har en psykisk lidelse, så enten er han super glad og med masser af energi, eller også er han deprimeret.

Familien ved ikke, hvordan han havde det, da han gik hjemmefra. Men han skrev farvel til en veninde, så vi frygter det værste, siger et familiemedlem til TV2 Østjylland.

André Højlund Skjødt bor på P. Knudsens Vej i det centrale Randers nær hospitalet.

 

Østjyllands Politi bekræfter, at man har fået en anmeldelse om den 31-åriges forsvinden og at han nu er efterlyst.

 

Har du oplysninger i sagen, hører politiet meget gerne fra dig på tlf. 114.