Et meget omtalt boligbyggeri på Bojesvej i Randers-bydelen Vorup bliver ikke så markant, som der i første omgang var lagt op til.

Oprindeligt var der tale om blandt andet fire punkthuse i 3-5 etager, men byrådet besluttede i går, at der nu skal arbejdes med et projekt i kun 2-3 etager.

Det blev godkendt med 28 stemmer for mens to undlod. Det var Jens Peter Hansen og Enhedslisten.

Venstres Anders Buhl-Christensen blev erklæret inhabil i lighed med tidligere behandling af sagen.