I løbet af foråret har Aarhus Airport åbnet nye ruter til henholdsvis Stockholm, München, Oslo, Nice og Mallorca.

Det kan ses i lufthavnens tal for april, hvor passagertallet er steget med 39,6 procent sammenlignet med april 2017. Alene stigningen i udenrigstrafikken lyder på hele 77,4 procent.

Indenrigstrafikken steg med 17,8 procent, mens chartertrafikken er faldet med 31,2 procent. Sidstnævnte skyldes, at påsken i år faldt i marts, mens den i 2017 faldt i april.