Østjyllands Politi efterlyste tidligere i dag en 80-årig mand, der forlod sit hjem i Kristrup i går eftermiddag uden at vende retur. Manden er nu fundet i god behold.

Siden efterlysningen har politiet modtaget flere anmeldelser om, at en mand, der svarede til det udsendte signalement, var set omkring Aars tidligt i morges og senest ved Aggersundbroen kort før middagstid. Her lykkedes det Nordjyllands Politi at finde den 80-årige.

Han er nu blevet genforenet med sin familie.