En 33-årig kvinde fra Thailand fremstilles i eftermiddag i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Det sker efter, at politiet i går slog til mod en massageklinik i Randers.

Her blev fire kvinder anholdt og sigtet for at opholde sig ulovligt i Danmark. Tre kvinder fik en bøde for forholdet, mens den 33-årige bliver fremstillet , da hun har overtrådt et indrejseforbud.

Politiet efterforsker nu, hvorvidt der kan være forhold om menneskehandel i sagen.