Håndværkere og lokale ildsjæle har den sidste tid knoklet for at gøre den tidligere skole i Gjerlev klar til at kunne åbne som nyt borgerhus.

På lørdag den 26. maj er der officiel åbning mellem kl. 13 og 15.

Med indvielsen bliver der pustet nyt liv i Gjerlev og omegn. Lokale ildsjæle fra Lokalrådet arbejder på at samle mange forskellige kultur og fritidsaktiviteter i huset.

Ved indvielsen vil borgmester Torben Hansen afsløre husets fremtidige navn.