Ulven er landet på Djursland: Hvor meget tryghed skal vi ofre, før vi siger stop?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Så blev det vores tur.

Efter at have bredt sig over store dele af Jylland har ulven nu slået sig ned på Djursland. Det kan man bekræfte, efter at en ulv er spottet i en skov nær Fjellerup på et vildtkamera.

Tidligere har der også været et angreb i Glesborg, hvor ét får og én ged blev dræbt, og flere får blev skambidt, som senere måtte aflives. Og senest ved Bønnerup Strand er et rådyr med bid i strube og nakke blevet opdaget. Indtil videre kan man dog ikke vide sig sikker på, om disse er ulveangreb, eller om et andet rovdyr har været på spil.

Men én ting står helt klart: Man frygter jo, hvad det næste bliver, og hvad det skal udvikle sig til.

For mange mennesker i storbyerne er ulven blevet et romantisk symbol på »vild natur«. Men for os, der bor tæt på naturen, har husdyr, og børnefamilier med små børn, er virkeligheden en helt anden.

Når husdyr bliver dræbt af ulven, som det vel og mærke kan være tilfældet i Glesborg, og lokale står tilbage i frygt og frustration, så viser det klart og tydeligt, at der ikke er plads til ulven i den danske natur.

Ulven hører ganske enkelt ikke til i et tætbefolket land som Danmark. I Danmark har vi ikke den svenske vildmark eller de østeuropæiske skovområder. Vi er et lille land med landbrug, tætbefolkede landsbyer og en skøn natur, som før ulven indtraf, har kunnet rumme både vilde dyr og os mennesker.

Nu er ulven kommet til Djursland, og det bør være et wake-up call. Hvis vi ikke anerkender omfanget af den skade, ulven risikerer at påføre de lokale, og vigtigst af alt reagerer i rettidig omhu, risikerer vi flere angreb på husdyr og en stigende utryghed blandt borgerne i fremtiden.

Vi er et godt stykke endnu fra at have det samme problem med ulven, som man fx ser i Oksbøl, hvor ulve ligefrem har forfulgt mennesker og i de fleste tilfælde ikke viser sig sky over for mennesker.

Men med en voksende bestand af ulve, samtidig med at de breder sig over flere dele af Jylland, kan vi på sigt ende med at stå i samme situation.

Og er vi virkelig interesseret i at nå til et punkt, hvor børn under 10 år frarådes at færdes alene i vores skønne naturområder, fordi ulven udgør en potentiel fare?

Nej, det er vi selvfølgelig ikke.

Derfor er det nødvendigt, at vi tager ulvens tilkomst alvorligt og samarbejder tæt med myndighederne samt lytter til de berørte borgere.

Men i mellemtiden er der flere forslag og initiativer, som bør overvejes.

Fx et forslag om regulær jagttid på ulve. Dette kunne sætte en stopper for de såkaldte »problemulve« og gøre ulven bange for mennesket igen, ligesom den bør være.

Men indtil der er styr på ulven, er det vigtigste, at borgerne kan føle sig trygge.

For ingen skal betale en pris så stor som at afgive sin tryghed for, hvor man bor. Ingen.