Så stoppede festen: Partybus i uheld midt i Aarhus
Partybussen var tom for passagerer, da uheldet indtraf.
En partybus endte lørdag aften ved 23-tiden med skrammer på siden efter at være blevet ramt af en lysregulering.
Uheldet skete i t-krydset Banegårdsgade mod t-krydset på Frederiks Allé
Det skriver Århus Stiftstidende.
Vagtchef Dion Elmdal fra Østjyllands Politi oplyser til Din Avis, at politiet ikke umiddelbart blev kaldt til uheldet.
Til Århus Stiftstidende fortælller Jonathan Nilsson fra Gallakørsel.dk, at en Volvo kørte over for rødt i krydset og forsøgte at undgå at ramme bussen.
I stedet gik det ud over et skilt og en lysmast. Pælen opgav ævred og skrabede siden af partybussen under kollapset.
Ifølge Jonathan Nilsson flygtede Volvoen fra stedet – dog uden det forreste af bilen. Og den ene nummerplade.
»Heldigvis kom ingen til skade. Vores chauffør er chokeret, men han har det heldigvis godt,« siger han.