Politiet spottede to unge mænd - så genkendte de lugten
Politiet beslaglagde både skunk, hash og kontanter.
ceb
En patrulje fra lokalpolitiet i Aarhus Vest opdagede tirsdag 26. maj klokken 17.35 to unge mænd, der befandt sig ved en bil på Bispehavevej i Hasle.
Da betjentene kom tættere på bilen, kunne de lugte hash.
Derfor blev mændene sigtet og visiteret, og bilen blev ransaget.
I bilen lå flere salgsposer med hash og skunk, og der var også nogle få tusinde kroner i kontanter.
Både stoffer og penge blev beslaglagt, og mændene, der er 18 og 20 år, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.