Fortsæt til indhold

Tidligere byrådskandidat tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale

Den tiltalte stillede op i 2025 – dog uden at blive valgt

Krimi
jro

En tidligere byrådskandidat er blevet tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale, og anklagemyndigheden kræver fængselsstraf, hvis han bliver dømt skyldig, skriver TV2 Østjylland.

Manden, der stillede op til byrådsvalget i sin hjemkommune i 2025 uden at blive valgt, er mistænkt for at have haft et billede og en video af personer under 18 år.

Materialet tilhører kategori 1, som politiet betegner som den mindst grove af tre kategorier for overgrebsmateriale.

Kategori 1 dækker over billeder eller video af mindreårige, der ikke deltager i seksuel aktivitet og er alene på materialet.

Politiet mener, at manden delte et billede på nettet natten til 31. oktober 2024 og var i besiddelse af videoen 10. februar 2025, men det er uklart, hvordan sagen er kommet til politiets kendskab.