Naboer under sig over om der var losseplads under 700 nye boliger og hvor de mange beboerne skal parkere
Nyheden om 700 ny boliger centralt i Aarhus rejser spørgsmål fra læserne om der er forurenet jord, og om der er plads til mange flere biler i et forvejen presset område.
Vi skrev i sidste uge, at den tidligere Northside-festivalplads bliver forvandlet til en ny bydel med 700 boliger langs Søren Frichs Vej og ned til Ådalen.
Bricks og Raundahl & Moesby står for projektet.
»Der er stor efterspørgsel på boliger i Aarhus, særligt i områder med nærhed til både byliv, natur og infrastruktur. Med Ådalens centrale placering tæt på midtbyen, Aarhus Å og Brabrandstien ser vi et oplagt potentiale for at skabe et attraktivt boligkvarter med plads til aarhusianere i alle aldre,« siger Martin Busk, der er direktør i Bricks.
Nyheden har fået flere læsere til at spørge, om det nye kvarter ikke bliver placeret på en tidligere losseplads.
Og hvor alle de mange biler, der følger med 700 nye boliger, skal parkere.
Martin Busk svarer:
»Nej, der har ikke været losseplads i dette område. Der har været en ved Haveforeningen Aabrinken tæt på Ringgaden. Men det er et andet sted og ikke ved Søren Frichs Vej nummer 47, hvor det nye kvarter skal ligge. Det bliver nabo til et grønt rekreativt område, der er DSB’s areal,« siger direktøren.
Det er cirka halvanden kilometer fra Aabrinken og den tidligere losseplads, der blev etableret i 1912 og lukket i 1934.
Aarhus har gennem tiden lagt grund til flere lossepladser, og det kan skabe forvirring om, hvilke der lå hvor.
»Mange forveksler den nuværende Northside-festivalplads i Eskelunden med den forhenværende her i Åbyhøj. Eskelunden har ganske rigtigt været en losseplads indtil i 1980’erne, men det har Åbyhøj slet ikke,« fortsætter Martin Busk.
Mangel på p-pladser
Nyheden om de 700 nye boliger har fået Michael Pedersen til at undre sig over, hvordan der skal blive p-pladser nok, når så mange flere skal dele pladsen i Åbyhøj.
»Der er allerede nu en voldsom mangel på parkeringspladser i området. Hvordan bliver parkeringspladser til yderligere 700 boliger med sandsynligvis mere end 1.000 nye beboere håndteret?« spørger han.
Martin Busk forklarer, at der er taget højde for flere parkeringspladser, som vil blive etableret i området både under og over terræn.
»Der bliver parkeringskælder og p-pladser bl.a. ved de butikker, vi planlægger skal være en del af området. Der er tale om et helt kvarter, hvor der skal være plads til både boliger, parkering, grønne områder, legeplads, opholdsrum, kunst, butikker og alt det, der hører til i et levende kvarter med liv mellem husene,« siger han.
Naboerne bliver hørt
Direktøren siger også, at der som altid bliver en periode med høringssvar i forbindelse med den nye lokalplan, som skal vedtages for området, før byggeriet går i gang.
Og at der vil blive offentlige møder, hvor naboerne får lejlighed til at høre mere og til at stille spørgsmål. Der bliver en periode med borgerinddragelse, hvor aarhusianerne får mulighed for at blive hørt.
»Og der ud over er vi tilgængelige, så folk må gerne henvende sig direkte til os med deres spørgsmål,« siger Marin Busk.
Arkitekterne forsøger på flere måder at få det nye kvarter til at passe ind i det eksisterende område.
Ud mod Søren Frichs Vej bliver der en typisk bykarré med etagebyggeri. Bag dem bliver der lavere bygninger, som arkitekterne kalder forskudte længer. Og tættest på åen bliver der noget, de kalder landsbyen.
»Vi inddeler primært for at skabe en naturlig overgang mellem brokvarteret mod Søren Frichs Vej og lavere, mere intimt byggeri tættere på åen. Samtidig vil vi gerne skabe variation i både boligudbuddet og arkitekturen. Vi forestiller os, at forskellige mennesker i alle aldre og med forskellige behov kan bo side om side – i byggeri med varierende udtryk,« siger Mikkel Frost, der er stiftende partner i Cebra, som er rådgiver på projektet.