At det skulle gå helt galt, som det gjorde 11. marts, var der slet ingen, der kunne forudse.”Min lærer havde godt nok fortalt os, at der ville komme et meget stort jordskælv – men ingen vidste, om det ville blive i morgen eller om 100 år. Og da der er jordskælv i Japan hvert uge, kan man ikke gå og være bange for at det kommer”, siger en fattet og stille Camilla Jacobsen.Men det kom en fredag eftermiddag, da Camilla var alene hjemme i sin værtsfamilies hus. Hjemme i Randers var Camillas mor, Kirsten Jacobsen ved at gøre sig klar til at tage på arbejde. Radioavisen kører i baggrunden og et øjeblik stivner hun – ”kraftigt jordskælv i Japan”, siger værten.”Jeg stod med ryggen til radioen og stivnede – så vente jeg mig om – var det rigtigt, det jeg hørte …”, fortæller hun.”Jeg var lige ved at gå i panik – vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg ringede til min mand – og han sagde – jeg kommer hjem nu”. Jeg prøvede at få fat i Camilla, men hun var ikke på facebook. Så var der virkelig ved at gå panik i mig – for vi vidste jo ikke, hvor galt det var, der hvor hun boede, og der gik jo kun ni minutter fra jordskælvet ramte til vandet kom”.Kirsten Jacobsen sidder rolig nu – men hun har stadig følelsen af angst inden i sig.”Jeg var rigtig, rigtig bange – du kender godt følelsen, når man er angst – du føler den i hele kroppen – jeg skrev en mail til Camilla – prøvede at være rolig, så jeg skrev bare ” Vær sød og svare sukkermus” – jeg ville jo ikke gøre hende bange”, husker Kirsten.