Randers Kommune vil ikke være med til at forbyde al rygning ved det nye Randers Naturcenter ved Gudenå. Randers Naturcenter er navnet på stedet, som hidtil har gået under betegnelsen Randers Naturskole. I ordensreglerne var der lagt op til at al rygning også udendørs skulle være forbudt, men det vil et flertal i miljø- og teknikudvalget ikke være med til. Da sagen forleden blev drøftet stemte fire politikere for at rygning skal være tilladt udendørs, mens venstremanden Jens Peter Hansen var imod. Det betyder at der blandt andet kan ryges ved naturcentrets fugletårn og det nye havneområde.