Det var et tip fra en nabo til et naturområde ved Mejlby nord for Aarhus, der bragte Østjyllands Politi på sporet af formentlig en 26-årig forsvundet mand fra Auning.Naboen fortalte Østjyllands Politi, at han for et par uger siden så lygterne fra et par biler, der holdt en times tid ved en sø syd for Mejlby.Han tænkte dog ikke videre over det indtil han fik kendskab til politiets efterlysning af en bestemt sø, og så lagde han to og to sammen.Østjyllands politi har bekræftet fundet af liget af en yngre mand, men har endnu ikke officielt meldt ud at der er tale om den 26-årige mand fra Auning. Der skal nu holdes et ligsyn.