Tre unge indbrudstyve fik ikke mange chancer, da de natten til søndag brød ind i en virksomhed på Mågevej i Hadsten.Et vidne så tyvene køre en bil hen til virksomhedens lager, og bryde et vindue op.Flere hundepatruljer med adskillige politihunde blev sendt til stedet, og det førte til anholdelse af en 19-årig mand fra Højbjerg, der blev holdt på plads af en af hundene. En 18-årig mand sad klar i bilen, og han forsøgte at stikke af, men efter en kort eftersættelse blev han standset og anholdt.En tredje mand nåede, på trods af det store opbud af firbenede politiansatte, at stikke af fra stedet.