Fredag blev det første stykke kunstgræs lagt på Ulvehøj Idrætscenter i Haslund syd for Randers.Den nye kunstgræsbane, der arealmæssigt svarer til to 11-mandsbaner, vil stå klar til den officielle indvielse i næste måned.Der er tale om kunstgræs produceret i Italien, og som lever op til de højeste kvalitetsstandarder i forhold til komfort og sikkerhed.Samtlige kommunens idrætsforeninger vil få adgang til at træne på banerne, så både bredde og eliteidræt tilgodeses.Kunstgræsbanen koster fire millioner kroner og er finansieret af Randers Kommune og af fondsmidler som er tilvejebragt af Vorup FB.