Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune skal i dag behandle et forslag om, at igangsætte planlægning for opstilling af seks vindmøller i Hevring Ådal.Kultur- og Udviklingsafdelingen har modtaget en ansøgning fra investorer, der ønsker at opføre seks møller med en højde på op til 150 meter.Kommunen vedtog i foråret en Vindmølleplan for Kommunen, hvor Hevring Ådal er medtaget. Den opstillingsplan for møllerne, der er indeholdt i ansøgningen er identisk med den plan, der er illustreret i Vindmølleplanen.Derfor vurderes det, at man kan gå direkte i gang med at udarbejde VVM-undersøgelse, kommuneplantillæg og lokalplan for vindmøllerne.