Kirsten Axelsen startede sin kunstneriske karriere som designer af brugskunst i eget firma. Efter 12 år som international designer med udstillinger og salg i store dele af verden, blev design af brugskunst skiftet ud med pensel og farver. Nu formidler hun sine tanker og ideer via billeder. I de sidste 12 år er der sket en udvikling fra landskabs billeder, portrætter og croquis til abstrakte billeder. Farverne og udtrykket har altid været det vigtigste for hende.Ved udstillingen i Helligåndshuset er der tale om et farveorgie, der sætter mennesker og dyr sammen i relationer, der viser sammenhold. Billederne lever deres eget liv i et fugleperspektiv.