Antallet af såkaldte ” skæve boliger” i Randers bliver udvidet.Der kommer yderligere ti af slagsen, og dermed når antallet op på 26.Boligerne er et tilbud til de allerhårdest ramte psykisk syge misbrugere.Det er typisk personer, der er flyttet fra den ene midlertidige bolig til den anden, begår kriminalitet og har svært ved at tage hensyn til sig selv eller andre.Boligerne har samme stand som almindelige udlejningsboliger, og de ligger hver for sig, så beboerne selv kan vælge fællesskabet til og fra.De ti nye boliger er opført på Blommevej og indvies på mandag af social- og integrationsminister Karen Hækkerup.