En 16-årig ung mand fra Hammelområdet fremstilles i dag i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus – sigtet for røveri mod en tankstation på Grenåvej i Aarhus.Den 16-årige truede lidt for klokken et i nat en medarbejder med en pistollignende genstand, og han fik udleveret et mindre pengebeløb.En Beredskabspatrulje var imidlertid hurtigt på stedet, og indledte derpå eftersættelse af gerningsmanden, som kort tid efter blev anholdt. Politiet fandt både udbytte og gerningsvåben på den 16-årige unge mand.