Randers overvintrer på andenpladsen i første division, men i stedet for et forspring på 10 point som en sejr i Nørreskoven ville have været resultatet af må Randers FC nu nøjes med et spinkelt forspring på 4 point når forårsturnering fløjtes i gang den 05. april.Vejle var på dagen et klart bedre hold – og indstillingsmæssigt var der også en verden til forskel mellem de to tophold i første division.Vejle var kampen igennem pågående og angrebsivrige mens Randers FC haltede bagefter og på intet tidspunkt fandt sig tilpas på banen.Bortset fra kampens første ti minutter, hvor gæsterne gik aggressivt til værks, var det fornærmende lidt Randers havde at byde ind med og Vejle spillede med en ro og et overblik samt en tålmodighed som Randers intet kunne stille op imod.Første store Vejle chance kom i det tolvte minut da Thomas Mikkelsen var tæt på scoring på et hovedstød – og fra da af var hjemmeholdet tydeligvis kampens bedste mandskab og samtidig skinnede det også tydeligt igennem at Vejle i alt sin enkelthed ville det mere end gæsterne fra Randers.Mikael Rynell satte Vejle i gang med kampens første scoring efter 34 minutters spil – og på tærsklen til halvlegspausen kom hjemmeholdet foran med 2-0 da Anders Egholm uheldigt kom til at dirigere et indlæg fra højre ind bag sin egen keeper David Ousted som for øvrigt, selv om han blev passeret tre gange i målet, var Randers FC´s bedste spiller på dagen.Flere gange diskede Ousted op med glimrende redninger på kvalificerede langskudsforsøg, men da hans holdkammerater i marken aldrig nåede samme niveau var det mere end fortjent at Vejle BK Kolding snuppede alle tre point på en råkold søndag i Nørreskoven.Selv om Randers forsøgte at etablerer et kontrolleret pres fra anden halvlegs start blev det aldrig for alvor farligt foran Vejle kassen – og et udmærket, men desværre overplaceret, skud fra Ronnie Schwartz var det tætteste Randers FC kom på et reduceringsmål og fornyet spænding om udfaldet.Uden de voldsomme anstrengelser hold Vejle forsvaret stand – og i overtiden lykkedes det endda hjemmeholdet at sætte det afgørende stød ind.På et indlæg fra højre satte indhopper Kim Olsen en tå på bolden og efterlod Davis Ousted chanceløs for tredje gang på 90 minutter og så lyste måltavlen op med det endelige resultat 3-0 til Vejle.Dermed fik vejlenserne sin hævn fra præmierenederlaget på 4-1 i Randers  – og samtidig blev der skabt fornyet spænding om hvilket hold der til sommer skal følge Esbjerg op i landets fornemmeste fodboldrække.Turneringen genstarter til april hvor Randers FC i første forårskamp hjemme tager imod rækkens bundhold Næstved.