Politiet modtog i løbet af søndagen anmeldelse om flere indbrud i villaer i Syddjurs Kommune. Indbruddene er sket på Skovbrinken, Erantisvej og Irisvej i Ebeltoft. Derudover er der anmeldt indbrud på Axel Munchsvej i Ryomgård og Kirkevej i Mørke. Udbyttet ved de fem indbrud var blandt andet smykker og kontanter, oplyser lokalpolitiet i Grenå.