En 57-årig mand ydede en særdeles ihærdig indsats, da han i går formiddag overraskede to indbrudstyve på sin landejendom. Det skete ved godt 11-tiden på Krogsbækvej i Skørring ved Mørke. Da gerningsmændene flygtede i en rød Toyota Carina fulgte han efter, og kort tid efter kørte de galt og stak af til fods. Politiet blev tilkaldt, og den 57-årige besluttede sig for at gå i luften i sit lille privatfly i et forsøg på at få dem spottet.Trods den store eftersøgning lykkedes det ikke at pågribe mændene, men lokalpolitiet i Grenå har en stærk formodning om, hvem de er.