Randers FC tog endnu et skridt mod oprykningen til Superligaen, da FC Hjørring i aftes blev besejret ude med 2-0.Efter kun 6 minutter scorede Oliver Feldballe til 1-0 på et flot hovedstød efter et indlæg af Jonas Kamper, og efter 29 minutters spil øgede Ronnie Schwarz til 2-0 på et langskud.I anden halvleg brugte Randers FC ikke flere kræfter end nødvendigt, og der blev ikke scoret yderligere.Med sejren har Randers FC nu øget forspringet til ni point ned til Vejle Boldklub Kolding og Viborg.Med en sejr over AB på fredag kan Randers FC booke billet til superligaen to spillerunder før sæsonafslutningen.