Den 20-årige mand, der i går formiddag blev anholdt på fersk gerning under indbrud i en villa på Vikkevangen i Randers, har sandsynligvis også begået indbrud i nabohuset. Her er der stjålet blandt andet guld og medicin. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag, og her vil anklagemyndigheden forsøg at få en såkaldt straksdom på manden. Det skyldes, at han så sent som tirsdag blev løsladt efter afsoning af en dom for lignende kriminalitet.