Randers Kommunes Teknik og Miljøudvalg skal tirsdag tage stilling til et forslag om at opprioritere etableringen af nye skovarealer i kommunen.Randers Kommune er karakteriseret ved at kommunens skovområder ligger meget spredt og langt fra byen.Det er målsætningen, at der inden 2030 skal rejses mindst 3.000 ha skov i kommunen. Derfor foreslår forvaltningen, at der fra næste år afsættes en million kroner om året til skovrejsning.Omkring 7.000 ha. i Randers Kommune er dækket med skov. Det svarer til ca. 9 procent af kommunens areal, og det er væsentligt under landsgennemsnittet på 13,5 procent, som regeringen i øvrigt ønsker at fordoble.