Nu bliver der mulighed for at opleve Randers kulturhistorie på cykel.Det sker på søndag hvor børn og forældre vil kunne finde både kultur- og cykelskatte på en guidet cykeltur rundt i Dronningborg.Turen er arrangeret af Randers Cykelby og Museum Østjylland, og det er arkivar Tina Knudsen Jensen, der cykler forrest og fortæller kulturhistorier om lokale steder. Mens forældrene lytter, så har børnene mulighed for at finde skatte, som er gemt på de kulturhistoriske steder.