Økonomiudvalget i Favrskov Kommune var i gavehumør, da de skulle godkende, at de 200.000 kroner, der er afsat på kommunens budget til fejring af Hadstens og Hinnerups 150 års byjubilæer, kunne frigives.Udvalget valgte nemlig at lægge 300.000 kroner oveni, således at det indstilles til Byrådet, at bevillingen hæves til 500.000 kroner. Det foreslås, at de ekstra penge tages fra kassebeholdningen.Byrådet har sagen på dagsordenen i morgen. Byjubilæet afholdes den 8. september, og her har kronprinseparret indvilget i at kaste lidt ekstra glans over fejringen.