To medlemmer af HA i Randers er blevet varetægtsfængslet ved et lukket grundlovsforhør ved retten i Randers.Der er tale om to mænd på henholdsvis 32 og 38 år, der ifølge politiet hører til inderkredsen i rockerklubben.De er sigtet for at ville sælge 900 gram kokain. Kokainen blev fundet i forbindelse med anholdelsen, men de to fængslede var ikke i besiddelse af stoffet.Alligevel mener politiets Task Force Vest, at de kan bevise, at kokainen tilhører dem. Politiet er meget tilbageholdende med oplysninger i sagen, men ifølge Ritzaus oplysninger har politiet fulgt med fra sidelinien, da stoffet blev tranporteret fra ét sted til et andet.