”Fordi vi også er yngre, er det ikke pinligt at snakke om”, siger Alec Tange, sexambassadør hos Randers Ungdomsskole.Han har netop været ude på sin første opgave som sexambassadør, og det gik over alt forventning.”Og da vi var færdige med mødet, var der en af de unge, der kom med kommentaren, at det var meget bedre, når det var unge, der formidler emnet – for der er ingen løftede pegefingre”.De unge sexambassadører er netop begyndt deres formidling. De har været gennem et forløb med kurser og inspirationsdage, hvor de selv skulle udforme undervisningen ung-til-yngre.Gennem de sidste par år har Charlotte Rønneberg, Randers Ungdomsskole og sexolog Janni Watson, fra Sundhedscentret, gennemtænkt et koncept, hvor det var de unge, der skulle forestå undervisningen om sex og kærlighed.”Jeg har tænkt, når jeg har været ude og undervise, at jeg er jo gammel. Det burde være unge, der skulle stå, hvor jeg står. De er mere på bølgelængde, for jeg skal jo ikke prøve at være ung med de unge”.Der er ifølge hende sket et skred i åbenheden omkring sex, men stadig er det ikke alle, der kan snakke med en voksen om det til tider pinlige emne. Derfor blev ung-til-yngre idéen søsat.Hos Randers Ungdomsskole lægger man mere og mere vægt på ung-til-ung undervisning – og det skal selvfølgelig også gælde, når det handler om sexundervisning, siger Charlotte Rønneberg fra udviklingsafdelingen hos Randers Ungdomsskole.