En butik i Trangstræde i Randers blev sidst på eftermiddagen i går udsat for et tricktyveri.En kvinde og en mand indfandt sig i butikken, hvor de spurgte efter tørkost til hunde. De talte gebrokkent engelsk og var muligvis i selskab med to andre personer, som stod og kiggede på varer. Mens ekspedienten ekspederede en anden kunde, blev kassen åbnet og tømt for sedler. Politiet har udsendt følgende signalement af disse personer:Den ene – en kvinde, 30-35 år, 160 – 165 cm høj og kraftig af bygning. Hun har mørkt page hår, bar røde briller og var iklædt en rød trøje.Den anden – en mand, ligeledes 30 – 35 år, 170 – 175 cm høj og almindelig af bygning. Han har skægstubbe, kort mørkt hår og han var – ligesom kvinden – ikædt en rød trøje.Evt. oplysninger om disse to personer – som man mistænker for at stå bag tricktyveriet i Trangstræde i Randers i går ved 16.30 – til politiet. Og det kan ske på tlf. 114