Et ungt par på 19 og 22 år blev i aftes lidt før midnat udsat for et væbnet røveri ved OK tankstationen ved Randers Storcenter.Det unge par sad i deres bil, da en fremmed mand pludselig steg ind i bilen. Men en pistol – muligvis en attrap – truede manden parret til at køre til busstationen, hvor de blev beordret til at hæve penge til ham. Dette lykkedes dog ikke, idet kontoen var tom. På Randersvej ved Askilddrupvej sydvest for Randers blev parret efterladt, hvorefter gerningsmanden fortsatte i bilen i retning mod Randers. Politiet har udsendt følgende signalement af gerningsmanden.Der er tale om en ca. 20 år mand, der er ca. 180 cm høj og robust af bygning. Han var iført en sort hættetrøje, med hætten trukket op over hovedet. Han havde en hvid bandana for munden og havde lyseblå cowboybukser på. I højre hånd havde han en sort pistol med et ca. 30 cm langt rundt løb. Han talte dansk med udenlandsk accent.Evt. oplysninger i sagen til Østjyllands Politi på tlf. 114