Et initiativ fra personalet hos Rema 1000 i Randersbydelen Hornbæk, førte i aftes til anholdelse af to tyve.De seneste dage har discountsupermarkedet på Kjølvejen været plaget af tyverier af paller, så i aftes lagde to medarbejdere sig på lur og ventede.Og kort efter klokken 22 dukkede to mænd op og begyndte at bære paller over hegnet.Det lykkedes for de to medarbejdere at tilbageholde de to gerningsmænd, indtil en patrulje nåede frem, også selvom den ene truede dem med en kniv.Der er tale om to mænd på 41 og 50 år, som bor i Randers og de er nu sigtet for tyveri.