Tre unge mænd i alderen fra 19 til 22 år blev tidligt søndag morgen sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De tre havde i en baggård i Brødregade stjålet en vintønde, som de trillede op ad gaden. En politipatrulje gav dem besked på at sætte tønden på plads, men da patruljen kort efter kom forbi igen, så var de tre ungersvende i gang med at trillle tønden – men i den forkerte retning. Politfolkene anråbte de tre, men fik som svar et internationalt kendt håndtegn, som det udtrykkes af vicepolitikommissær Anders Uhrskov.Herefter stak de tre af i retning mod Kirketorvet.