Købmanden i Øster Tørslev var i weekenden udsat for tricktyveri. Kort efter klokken 16.00 i lørdags kom to mænd ind i købmandsforretningen, og mens den ene lokkede den kvindelig ekspedient væk, lykkedes det for den anden at lave en såkaldt kassedyk, og stjæle mellem 6000 og 7000 kroner. De to mænd beskrives som danskere, mellem 30 og 40 år, lidt kraftige og med karseklippet hår. Politiet har registreringsnummeret på bilen, og ejeren vil derfor kunne forvente et blive kontaktet af ordensmagten.