Et projekt med robotstøvsugere skal nu klarlægge, hvor meget tid der kan spares på rengøringen på to plejecentre i Mariagerfjord Kommune.Baggrunden er at der bruges mange timer på at støvsuge på kommunens plejecentre, og det er fysisk belastende for medarbejderne.Tidligere undersøgelser i andre kommuner har vist, at der kan spares cirka 50 procent af tidsforbruget ved at benytte robotstøvsugere, og om det holder, vil man nu afprøve i Mariagerfjord.Robotstøvsugerne testes i fire måneder, og derefter tages der stilling til om de skal indføres på alle plejecentre.Projektet gennemføres på Teglgården i Als og Solgaven i Hobro.