Mikkel Lenz, Kåre Wanscher og Jascha Richter startede sammen med Søren Madsen MLTR i 1987 i Aarhus – fire år efter kunne det meste af Danmark synge med på ”The Actor” og især Randers bakkede de fire drenge op, da de i efteråret 1991 ramte det hedengangne ”Powerstation” i Storegade. Mikkel Lenz (guitarist) mindes den aften, hvor det for alvor gik op for bandet, at de var popstjerner:”Jeg kan huske vi sad og ventede backstage på Powerstation. Der var helt vildt mange mennesker nede på gaden. Vi fik vores manager til at tjekke, hvad der skete, for der måtte da være noget i vejen med alt den larm”, husker Mikkel Lentz.”Ka´ I ikke huske det”, siger han til de to andre.”Så kom han tilbage og fortalte, at det var folk, der ventede på at komme ind og høre Michael Learns To Rock. Vi sad bare der ”what?!” … så gik det op for os, at vi var popstjerner. Og for første gang oplevede vi, at der var nogen, der kunne synge med på vores sange, for alle kunne ”The Actor” udenad”, siger han og griner.De tre ”drenge” der alle har passeret de 40, kom igen i 1999 – denne gang var det lidt større – nu var det nemlig Randers Hallen, der lagde lokaler til.”Det var den aften, der var orkan (3. december)”, husker Mikkel Lenz.Da var bandet allerede rigtig store i Fjernøsten. For hittet ”The Actor” rejser hurtigere end bandet, og uden at MLTR overhovedet er til stede, opnår hittet førsteplads i både Norge, Sverige, Indonesien, Malaysia, Singapore og Filippinerne. Succesen var grundlagt, og det er gået stærkt lige siden.