Erhvervsskolen Tradium i Randers har opnået en pæn fremgang i antallet af elever. 1.288 nye elever er her i august måned begyndt på en uddannelse på Tradium. Det er knap 100 flere end sidste skoleår. Der er stort set fremgang over hele linjen på Tradium som tilbyder mere end 20 ungdomsuddannelser.Størst har fremgangen været på smede- og maskinuddannelserne med 58 nye elever, hvilket er 45 procent flere end sidste år.Og på trods af at byggebranchen endnu ikke er kommet helt op i omdrejninger er der også fremgang på uddannelserne til murer, maler og tømrer.