Hvert år får 3500 danskere hjertestop. Kun seks procent af dem overlever. Det vil det nystartede projekt ”Kunsten at redde liv” gøre noget ved. Derfor inviterer de musikere og andre kendisser til at male i forbindelse med forskellige arrangementer rundt omkring i Danmark. Malerierne bliver nu solgt til højestbydende for at donere hjertestartere til idrætsklubber og andre foreninger.”En hjertestarter koster typisk 10.000 – 20.000 kroner. Derfor er det også langt fra alle foreninger, der selv kan investere i denne form for sikkerhed. Og derfor har ”Kunsten at redde liv” et særligt fokus på foreningslivet, ” siger Henrik Andreasen, der er idemanden bag projektet.