Få høj puls på stranden. Eller følg med, når det går stærkt på to hjul. Plus meget, meget mere. Europamesterskaber i Beach Handball, flere store Beachvolley-turneringer, kajak-maraton, motorsport i international topklasse og masser af cykelløb er blot nogle af sommerens mange sportsevents i Randers. “Det er lykkedes at sammensætte en bred vifte af tilbud,” siger kommunens elitechef Morten Arvidsson.”Det naturlige højdepunkt er EM i Beach Handball, men der bliver så sandelig også meget andet at se på. Samtidig vil der være dækket op til fest i byen, der er klar til at byde de mange tilskuere velkomne.”