En sydafrikansk landsholdsspiller kædes nu sammen med Randers FC. Ifølge sydafrikanske medier har klubben kig på den 26-årige midtbanespiller Mandla Masango. Han kan erhverves kvit og frit, efter han ikke forlængede sin kontrakt med Kaizer Chiefs, skriver tipsbladet.dk Mandla Masango, der står noteret for 13 landskampe og tre mål for Sydafrika, har spillet i Kaizer Chiefs hele karrieren og er en stor profil i den hjemlige liga. Tipsbladet.dk har været i kontakt med Randers FC’s sportschef Peter Christiansen, der ikke ønsker at kommentere på spilleren.