Byrådet i Mariagerfjord Kommune har besluttet, at den fremadrettede integration af flygtninge i Mariagerfjord Kommune skal være med udgangspunkt i områderne Mariager, Hadsund, Veddum, Skelund, Als og Øster Hurup. Skal det lykkes med integrationen, kræver det, at borgerne tager godt imod de nye naboer og gør dem til gode Mariagerfjordborgere. Derfor inviterer kommunen til tre informationsmøder i løbet af januar. På kommunens hjemmeside kan man finde oplysninger om tid og sted for møderne.