Randers er kommet på landkortet, verdenskortet! Jeg er ikke en brand-guru, og jeg blander mig ikke meget i lokalpolitik. Men jeg våger det en øje og blander mig lidt:
Det ville være godt for Randers, at blive omtalt for andet end frikadeller?
Hvad med at Randers blev omtalt som byen hvor nye spændende virksomheder starter op?
Jeg har selv spurgt Randers byråd om lov til, at forsøge mig med et projekt, der hvis det lykkedes, kunne få Randers på Danmarkskortet. Ja endda på verdenskortet.
Jeg har tilbudt at prøve, at løbe et stort projekt med produktion af mousserende vin (”champagne”) i gang. Men økonomiudvalget med borgmesteren i spidsen takker nej!
Han har via pressen forklaret sig med, at jeg ikke vil give nok for jorden.
Situationen er den, at den pågældende jord blev tvangs-eksproprieret fra min virksomhed i 2007. Den gang blev forretningsplanerne om ”Champagne” gården  derfor droppet.
Nu tilbyder jeg så Randers byråd, at finde forretningsplanerne frem igen, og  købe jorden tilbage til samme pris, som kommunen eksproprierede til i sin tid. Og hertil tilbyder jeg et tillæg til kloakering som kommunen har bekostet på jorden siden.
Men borgmesteren vilhave mere!!!
Prisen for landbrugsjord i området er 18 – 22 kr, m2. Jeg tilbyder  46 kr./ m2  plus kloaktillæg.
Men borgmesteren vil åbenbart  ikke mit projekt. Han vil kun sælge jorden til industri pris, 125 m2. – og det ved han godt er en urealistisk pris.  Til den pris kan projektet slet ikke realiseres  i Randers. Så kan Randers glemme alt om at få gode arbejdspladser og god Branding til byen.
Kommunen har 55 Ha industri jord i området, jeg vil blot købe 11 ha. Der er således masser af usolgt industrijord tilbage i området.
Kommunen har ikke solgt én eneste m2 jord i området siden 2007 siden tvangs-ekspropriationen.
Få nu foden ud af den frikadelle fars Hr.borgmester!
 
Jørgen Glud Nikkelvej 18940 Randers SV