De sidste tre år har en gruppe af demente borgere hver anen onsdag formiddag mødtes med en lille flok af glade og fordomsfrie børn på ét og to år i aktivitetslokalet på Plejecentret Borupvænget. Tilbuddet fra Randers Kommune er til de der stadig bor i eget hjem og som skal stimuleres trods sygdom. Mødet er fyldt med latter og smil og godt humør
 
Ikke engang gråd fra to-årige Anakin, der slog hovedet mod bordet, kan få samværet til at krakkelere. For der bliver blot sendt et par trøstende ord fra de demente ældre på vej mod den lille, der hurtigt er på benene igen. Der skal leges videre.
En af brugerne er 82-årige Lissie Mathilde Ludvigsen, er ovenud begejstret for besøgene, som hun skatter højt.
“Alene det at se de små lege er pragtfuldt”, siger hun.
“Det er rart at komme hjemmefra og her er vi alle ligestillede. VI har alle det samme handicap, det giver mig meget. Jeg har stor glæde ved at se børnene og så kan jeg også gå hjem og fortælle til min mand hvad vi har lavet”, fortæller hun energisk, men hun tager to-årige Merle op for at vise hende sin halskæde.
Hun nyder hvert minut med børnene, der automatisk leder hendes tanker hen på hendes egne børn og børnebørn.
“Det giver minder med disse besøg. Jeg tænker tilbage på mine egne børn og børnebørn, der tit besøger mig. Det er nostalgi”, siger hun.
Meningen med besøgene er at de ældre skal være mere bevidste om sig selv. Under besøgene opdager de helt nye sider af sig selv, fortæller Social- og Sundhedsassistent Christina Jensen.
“Besget er ligeså meget træning for de ældre i at bevæge sig. Pludselig opdager e at de rent faktisk kan række ud efter en bold eller bukke sig ned efter et stykke legetøj. Både børn men også dyr gør meget ved de demente. Her er noget de kan relatere sig til”, fortæller hun.
 
Gensidig glæde
Mødet varer mellem én time og halvanden time hver anden onsdag formiddag. Her bliver der leget og sunget sange, og det er såvel både de ældre og børnene, der deltager lige meget. Der er to daglejegrupper i Randers Nord, der deles om opgaven om at komme til Borupvænget.
“Og glæden er gensidig”, fortæller Christina Jensen.
“Selvom begge grupper ikke har så meget sprog, kan de godt lege sammen. Det er lige meget med ord for legen kører af sig selv. Og os personale bliver også nærmest overflødige”, siger hun.
De ældre har stort set kun øje på de små, og det er ledsaget af store smil.
Med ved møderne er dog tre personaler fra Borupvænget blot til at assistere. Dertil kommer selvfølgelig dagplejeren. I dag er det Lene Knudsen og hendes børn der er på besøg. Og børnene og hun nyder samværet ligeså meget som de ældre.
“Jeg er kommet her i tre år sammen med børnene fordi det giver børnene og de ældre rigtig meget. Den ro og tryghed som de ældre udstråler er rigtig godt for børnene. Selvom de ikke har noget sprog er samværet utroligt givende. Det er den varme hånd der er givende og man ser tydeligt glæden hos dem alle”, siger hun.
Børnene nyder det så meget at de efterhånden kender vejen til Borupvænget og når de slår ind på den sidste del af ruten, er der ikke længere noget, der kan holde børnene tilbage. De nærmest stæser af sted for at komme ind til de ældre demente.