Hun mener, at der mangler stabilitet for de syge og pårørende, så hverdagen bliver lettere at håndtere. Og den hjælp der er i øjeblikket er ikke nok, mener hun.
“Når en psykisk syg får en psykose bliver de bange og angste. Derfor skal der tages roligt på situationen, og det er ikke nemt, hvis der ingen kompetent hjælp er. Det vil ikke nytte noget at ringe til politiet og de eneste muligheder der er er en akut plads i Paderup, som altid er fyldt. Så derfor mangler vi endnu flere pladser til at rumme de psykisk syge om natten, hvis de får brug for hjælp”, siger Elisabeth Clark.
Hun pointerer, at det kun er muligt at møde op på skadestuen, hvis man får lov, og det er ikke altid at man får det. Og en ambulance må man ikke ringe efter, og derfor kan det være svært for en udsat familie, der måske ingen penge har, at sørge for transport de rigtige steder hen”, siger hun videre.
Hun kommer med et eksempel på en situation, hvor skadestuen ikke kunne rumme en patient.
“Hun havde brug for hjælp, men skadestuen havde ikke kapacitet til at tage hende ind. Derefter lagde hun sig blot til at sove på stolene i venteværelset, for hun havde brug for hjælp. Og det er ikke godt nok”, siger Elisabeth Clark.
 
Flere akutpladser
Elisabeth Clark efterlyser en akuttelefon i kommunen, som er bemandet døgnet rundt. Her skal man kunne ringe ind til frivillige, der kan guide én videre i systemet og have mulighed for at henvise til de to pladser, der skal oprettes i Psykiatriens Hus.
“Det er ikke meningen, at de folk, der er på telefonvagt, skal sidde i Psykiatriens Hus, men kan træde til hvis én patient har brug for at komme ind. Derfor kan man reelt sidde hjemme og være på vagt”, siger hun.
Den ene plads, der er i kommunen, dækker slet ikke behovet, er Elisabeth Clark overbevist om og hun har selv nævnt overfor sin søn ved behov, at han kunne komme derud.
“Man kan ikke bare placere en psykisk syg et sted. Min søn ville ikke til Paderup, for han kender ikke stedet. Det handler nemlig også om at skabe tryghed for den syge”, fortæller hun.
Hun er i dialog med både kommune og region om et fremtidig samarbejde, men ved godt at der er lang vej.
“Derfor har jeg også lavet en femårs plan, hvor der er konkrete mål, for hvad vi gerne vil opnå. Og jeg er ikke ude på at skabe splid, jeg er ude på at få et samarbejde stablet på benene, for vi kan mere hvis vi samarbejder”, siger hun.
 
Bedre bostøtte
Foreningen vil arbejde på at få en lokal døgnvagt, der batter. Så den psykisk syge og de pårørende kan føle sig trygge hele døgnet. Foreningen skal også arbejde for at lave en akutpakke, nøjagtig som man ser indenfor kræftområdet.
“Vi skal insistere på og inspirere til oprettelse af en akutpakke for nyramte familier og deres psykisk syge, efter samme princip som kræftpakkerne, en klar plan med en afgrænset tidsramme til diagnose – videre og trygt frem til den mere langsigtede behandling”, siger Elisabeth Clark.
 
Hun vil også arbejde på at bostøtteordningen bliver mere optimal. Lige nu har den psykisk syge kun en bostøtte, og hvis vedkommende er syg eller har ferie, bliver den syge overladt til sig selv, for de har svært ved at lukke folk ind, som de ikke kender, hvis man sætter en vikar på.
“Jeg vil foreslå, at man introducere den psykisk syge for et korps på omkring fire bostøtte personer, så der altid er en anden, der kan træde til, hvis ikke deres faste bostøtte kan møde frem. For bostøtteordningen er en utrolig vigtig funktion for de personer, der bor i eget hjem. De har brug for støtten i hverdagen og brug for at der er nogen, de kender, der hjælper dem på vej”.
Lige nu kan det gøres meget bedre, mener hun.
Endelig vil Elisabeth Clark lave et støtte event på Værket – en festforestilling som skal samle penge ind til den frivillige forening. For der skal penge til.
“Det er også der, vi vil kunne stå stærkere, når vi arbejder med region og kommune. Vi kan samme søge penge hjem til at øge hjælpen til de psykisk sårbare”, siger hun.