Alene i Østjylland ferielukker ni ud af ti kommuner en lang række institutioner for at spare penge. Det viser en undersøgelse, DR P4 Østjylland har lavet.
 
I stedet tilbydes såkaldt sampasning i udvalgte institutioner, mens andre i flere uger kan lukke lågen helt ind til børnehaven og vuggestuen.
 
Favrskov Kommune benytter sig af lukkeuger. Og ifølge Borgmester Nils Borring (A) bruger de netop ressourcerne mest fornuftigt ved at samle børnene i færre institutioner.