Siden 2010 har det været en fuldtidsbeskæftigelse for Henrik Jeppesen, der i øjeblikket befinder sig i Randers, at rejse rundt i verden, og skrive om det, han oplever. Over 100.000 følger ham på de sociale medier, og det er noget både hoteller og flyselskaber honorerer med gratis ydelser
 
Det er en god historie at være den yngste, der har besøgt hele verden. Siden april er der blevet skrevet 1000 artikler om Henrik Jeppesen verden over.
Det er en helt specifik grund til at Henrik begyndte at rejse.
“Jeg har aldrig været særlig glad for at gå i skole, og det var også derfor, at jeg som kun 17-årig tog til Ægypten, Sydøstasien og Europa – simpelthen for at undgå skolen”, siger han.
Han brugte nogle måneder på dette og fik blod på tanden. Mellem 2006 og 2010 rejste han en del, men læste også på HHX, før han sprang ud i den helt store plan – at besøge alle verdens lande i.
Han har også udgivet en bog i USA om 20 personer, der har rejst i alle verdens lande. Ud over dette holder han mange foredrag.
“Jeg vil gerne holder endnu flere foredrag om mine mange ture, for jeg kan godt lide at fortælle om det, jeg oplever. Det er også derfor jeg har en blog og holder mine følgere opdateret på både facebook, twitter og instagram”, fortæller han.
Han vil også gerne inspirere flere til at rejse ud og stifte bekendtskab med de mange kulturer, der findes.
Han har ændret sig som person, efter han begyndte at rejse. Han har fået en større forståelse for andre kulturer, men dermed også haft mange grænseoverskridende oplevelser, når han skulle være på tomandshånd med bilister på sine blafferture og har aldrig oplevet noget ubehageligt.
 
At rejse er at leve – af det
Henrik tjener penge på sine ture. Hans indtægter kommer fra blandt andet sponsorater fra diverse hoteller og flyselskaber, og så har han reklamer på sin hjemmeside, og det at han har 100.000 følgere, er det med til at sponsorerne kan se en forretning i at støtte ham. Og så har også Hollywood været efter den unge dansker.
“Efter at CNN har skrevet om mig på deres hjemmeside, er jeg blevet kontaktet af en filmproducent. Så det er da en mulighed, at der kan blive en film ud af mit liv”, fortæller Henrik.
Og det er jo også en måde at tjene til dagen og vejen. Alt sammen er med til at gøre, at Henrik ikke behøver at komme hjem til Danmark for at skrabe penge til igen at kunne rejse ud. Han tjener pengene, når han er ude i verden.
 
Røvere og soldater
Har man sat sig for at besøge alle verdens lande, inkluderer det også de lande, hvor der er krig eller væbnede konflikter. Dette var også tilfældet med Syrien.
“Jeg fik kontakt til Rasmus Tantholdt, og han hjalp mig til at få kontakter til de rigtige mennesker – skaffe mig visum og blive fulgt rundt af de rigtige folk, mens jeg var i Syrien. Dog var jeg der kun én dag – og det samme gør sig gældende for Libyen, hvor også Rasmus Tantholdt hjalp mig ind”, fortæller Henrik.
“Folk er jo mistroiske over, at man rejser ind i et land med krig. Der er ingen, der tror på, at du er turist. Og jeg var nok også den eneste turist  Syrien”, konstaterer Henrik.
Et andet land, der har væbnet konflikt, er Den Centralafrikanske Republik. Her fik Henrik ingen hjælp, men rådspurgte sig dog med folk i landet.
“Det var et land, som jeg var meget glad for at forlade igen. Det var første gang, jeg var decideret bange for at bevæge mig rundt, af frygt for hvad der kunne ske”.
Men det var ikke de lande, hvor Henrik blev berøvet – det har han prøvet fire gange. En gang i Liverpool, i Brüssel, i Kina og i Gambia.
“Det var meget ubehageligt, men i Gambia lykkedes det mig at få mit pas igen. Jeg råbte og skreg op og det lykkedes at få stoppet tyven. Ellers ved jeg ikke lige, hvordan man kommer ud af sådan et lille Afrikansk land”, siger Henrik med et skævt smil.
 
Favoritsteder
Henrik var kun i Syrien én dag og Lichtenstein, besøgte han også kun én dag. Det var mest fordi der ikke var så meget at se. Men andre steder holder han af at være og bliver derfor længere. Som for eksempel Sydafrika, hvor han blev nogle måneder.
“Jeg kan rigtig godt lide Sydafrika, og overvejede også en overgang at flytte dertil. Men også Australien, USA og Italien  er jeg blevet længere tid i. Men det har også noget at gøre med landets størrelse og om der er noget at se. Og sådan varierer det alt efter landestørrelserne”, fortæller han.
Andre lande han også kan lide at bevæge sig i er Seychellerne og New Zealand. Hans næste mål er Italien og Frankrig, for nu vil han også til at skrive om sine madoplevelser.
Også Danmark er et af hans favoritlande.
“Det er mest fordi alting er i orden. Du kan regne med, at der kører offentlig transport, og du skal ikke bekymre dig om korruption. Og jeg har da også rejst rundt i Danmark de måneder, jeg har været hjemme. Men jeg kunne ikke tænke mig at blive boende fast. Og det er til dels vejrets skyld”, siger han og kigger ud på den sne, der vælter ned.
“Måske ender det med, at jeg rejser i vinterhalvåret og bor i Danmark om sommeren, men nu må vi se”, siger han.
Nu venter verdens territorier og madoplevelserne.
“Jeg har været i både Grønland, Færøerne, Emiraterne og Tibet. Det er bare eksempler på territorier men jeg gerne vil besøge alle sammen i fremtiden”, fortæller han.
Og maden kan han godt lide – selvom han på en tur til Andaman øerne mellem Indien og Thailand fik en slem maveforgiftning. Synderen var Fish Curry. Det var i 2014.
“Jeg kunne ofte ikke trække vejret ordentligt. Der var mange dage i træk, hvor det gik fint, men hvis jeg spiste noget bestemt som f.eks. pandekager eller stor position sukker begyndte det med problemer igen”, fortæller han.
Han gik helt ned med flaget både fysisk og psykisk og måtte en tur i tankefeltterapi for at få rejselysten tilbage.
“Jeg ville bare af sted igen, men kunne ikke gøre det uden hjælp”.
Men han har også besøgt de bedste restauranter i verden.
“Jeg har spist på mange Michelin restauranter og det har været så fantastiske oplevelser, at jeg gerne vil opleve mange flere fremover”.
Derfor ser han også frem til at kunne spise på bedre restauranter fremover.
 
Lykkelige folk
Når man nu har besøgt det meste af verden, hvordan forholder man sig så til at danskerne er det lykkeligste folk i verden.
“Det kan godt være at de smiler mere i Indien og Thailand, men det stikker ikke dybt. De har masser af bekymringer. Danskerne derimod smiler ikke så meget, men jeg tror, at vi gemmer på en indre lykke. Og lykken er her, hvis man lige kan se bort fra vejret”, siger han og smiler.
Og det danske ry er godt ude omkring i verden – lige bortset fra under Muhammed-krisen, hvor det ikke var så velset at komme fra Danmark.