Nytårsnat måtte Aarhus Klunserne se deres “livsværk” brænde ned til jorden, da der gik ild i den gamle gård på Poppelgårdsvej i Lading, og alt forsvandt i flammerne.

Siden da har en række frivillige kæmpet for at kunne genåbne Aarhus Klunserne så hurtigt som muligt for ikke at miste en række gode samarbejdspartnere. 

 Efter 14 dage med indsamlinger har hjælpeorganisationen i Lading nu fået fyldt de midlertidige lokaler op med salgbare varer.